Beruset mand kørt hjem ved festival

FESTIVAL En beruset mand blev under Karup Å Festival lørdag anholdt og kørt hjem. Han var to gange blevet afvist på grund af fuldskab, men da han blev ved med at forsøge at komme ind på festival-pladsen, blev politiet tilkaldt. De anholdt ham og sigtede ham efter ordensbekendtgørelsen og det endte med, at de også kørte ham hjem. Der var tale om en 45-årig mand fra Haderup.