The Lost City er på plakaten i Karup Bio.

The Lost City i biografen

The Lost City, Bad Guys, Doctor Strange og Downton Abbey er på programmet i Karup Bio

KARUP Nye stole er bestilt og er så småt på vej til biografen, men indtil da, kan man læne sig tilbage i de gamle, gode stole og nyde de nye, gode film fra øverste hylde i Karup Bio.

Der er for eksempel The Lost City: Den geniale, men tilbagetrukne forfatter Loretta Sage (Sandra Bullock) har brugt sin karriere på at skrive om eksotiske steder i sine populære romantiske eventyrromaner med den lækre forsidemodel Alan (Channing Tatum), som har dedikeret sit liv på at legemliggøre heltekarakteren »Dash.

Mens hun er på turné for at promovere sin nye bog sammen med Alan, bliver Loretta kidnappet af en excentrisk milliardær (Daniel Radcliffe), som håber, at hun kan føre ham til den gamle, forsvundne bys skat fra hendes seneste historie.

For at bevise, at han kan være en helt i det virkelige liv og ikke kun på siderne i Lorettas bøger, kaster Alan sig ud i et forsøg på at redde hende. Et episk jungleeventyr venter og det umage par er nødt til at arbejde sammen for at overleve og finde den ældgamle skat, før den er tabt for altid.

Der er også Bad Guys - de er super barske. Ingen har nogensinde fejlet så hårdt i at prøve at være så god som Hr. Ulv, Don Piranha, Mister Haj, Tarantula og Sir Slange. For der har aldrig været fem så berygtede venner som i banden Bad Guys, og som er den bande, der med deres ufatteligt antal af røverier, har været verdens mest eftersøgte skurke.

Da de endelig bliver sat under lås og slå, mægler Hr. Ulv en aftale, som skal komme dem alle fem til gode: Bandens super barske medlemmer vil nu fremover kun gøre gode gerninger...Spørgsmålet er så bare, om de kan holde ord?

Doctor Strange in the Multiverse of Madness er også en god premierefilm, der allerede nu vises i Karup, og endelig er der Downtown Abbye.

Endelig er det historiske drama om familien Crawley og deres trofaste tjenerstab tilbage i biografen.

Arv og gæld mødes atter på det smukke Downton Abbey. For at skaffe penge til en meget tiltrængt reparation af slottets tag indvilger Lady Mary, som er blevet den styrende kraft, selv om hendes far, Lord CrawleyCr, stadig er familiens overhoved, i at lade et filmhold bruge Downton Abbey som kulisse til et storslået drama. For at undgå al Hollywood vulgariteten og for at undersøge, hvad der egentlig ligger bag, at en vis Marquis de Montmirail har efterladt sin fornemme villa i Sydfrankrig til enkegrevinden, drager Lord Crawley til Frankrig med Lady Crawley og en stor del af familien, mens Lady Mary må holde skansen derhjemme.