Årets største kartoffel skal findes.
Kartoflen bliver fejret
Kartoflen har en særlig status i Frederiks og omegn, og inden længe skal den fejres
Årets største kartoffel skal findes.
Kartoflen har en særlig status i Frederiks og omegn, og inden længe skal den fejres
08. september 2023, 07.00
FREDERIKS I weekenden den 22 til den 24. september arrangerer Alhedens Borgerforening sammen med flere andre aktører en fejring af kartoflen.
Kartoflen har således en særlig betydning for udviklingen af området, eftersom kartoffeltyskerne i sin tid overlevede takket være kartoflen.
Den gav et større udbytte end afgrøder på den magre jord, og den dag i dag fylder den meget i området.
Der er blandt andet kartoffelmelfabrikken i Karup, der giver omsætning og udvikling i byen.
Årets Kartoffelfesival fejres fra fredag den 22. september til søndag den 24. september.
Om fredagen er der kartoffeloptagning og mange aktiviteter med kartofler på marken ved friplejehjemmet i Frederiks. Om aftenen er der fællesspisning i kulturhuset, og om lørdagen går det løs på pladsen foran pakhuset.
Man kan komme og få lavet mos af sine æbler, der er maleriudstilling af »Lyngpigerne« i pakhuset, ved middagstid er det tid til kåring af årets største kartoffel og årets mest specielle kartoffel.
Søndag den 10. oktober er der høstgudstjeneste i Frederiks Kirke efterfulgt af kirkefrokost i kirkecenteret.