Uddannelserne er et godt udgangspunkt for at arbejde i landbruget, som medarbejder, driftsleder eller selvstændig landmand. Uddannelsen henvender sig derfor til unge, som har interesse for landbruget og som samtidig ønsker, at sikre dig muligheden for at læse videre på en videregående uddannelse eller universitetsuddannelserne.

Rekordmange søger til Asmildkloster

Unge har set fremtidens muligheder i en erhvervsuddannelse indenfor fremtidens energi- og fødevareproduktion

LANDBRUG Ansøgere til Asmildkloster Landbrugsskoles uddannelser i det kommende år er ved at være talt op – I år skulle der tælles ekstra, da der aldrig tidligere har være så stor efterspørgsel efter skolens uddannelser. I alt er der 152 unge der har søgt Asmildkloster Landbrugsskole’s uddannelser i det kommende skoleår - det er 3,5 % flere end i 2021 som også var rekordår.

Landbrugsuddannelsen favner bredt og adresserer fremtiden. Uddannelsen giver uanede muligheder - uanset om du vil omstille verdens energi- og fødevareproduktion, arbejde med øget dyrevelfærd, producere fødevarer på nye måder, arbejde med fremtidens teknologi, verdensmål og bæredygtighed eller du blot elsker arbejdet med dyr, planter, maskiner og den friske luft.

Nutidens unge har fanget pointen og har set den solide uddannelse landbrugsskolerne og landbruget kan give og det er uanset hvilken vej der vælges. 152 unge starter i dette skoleår deres uddannelse på skolen i Viborg, og skolens forventer at flere slutter sig til de populære uddannelser undervejs.

EUD-Landbrug

På grundforløb 1 (start august) er der tilmeldt 55 elever og på Grundforløb2 er der tilmeldt 15 elever.

I januar 2023 er der allerede tilmeldt 20 elever til start – disse elever starter typisk deres uddannelse i oplæring hos en landbrugsvirksomhed, hvor de har indgået en uddannelsesaftale.

På EUX-Landbrug starter alle elever på Gf1. Her er der 52 ansøgere – det højeste antal nogensinde. ”Måske bliver nogle af disse elever studerende på de nye uddannelser i Foulum om 4-5 år – det bliver spændende at følge, siger forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

Rundt om i Danmark er der en flok gode studenter udklækket fra landets gymnasier. Og heldigvis har flere af dem fundet ud af at erhvervsuddannelserne rummer gode muligheder for at styrke deres erhvervskompetencer og sikre både gode jobs og karrieremuligheder.

I foråret 2022 startede 10 studenter på et specialdesignet og afkortet grundforløb og til marts kom yderligere 13 studenter til – de starter på et specialdesignet og afkortet Hovedforløb1 og til juni 2022 er de allerede halvvejs i deres erhvervsuddannelse. De er i job og godt i gang med at høste frugterne af kombinationen af en studentereksamen og de kompetencer og jobmuligheder som en erhvervsuddannelse åbner op for.

- Danmarks landmænd er glade for alle unge der vil arbejde med bæredygtig energi- og fødevareproduktion og grøn omstilling. Studenter i landbrugsuddannelsen er lidt ældre og har truffet et aktivt valg – det gør dem også attraktive for arbejdsgiverne. fortæller forstander Lars Møgelbjerg Andersen.