GRAVSTEN Mette Hulemand Maul havde forrige mandag eftermiddag bedt stenhugger Niels Peter Holm Madsen i Kjellerup om at køre fire gamle gravsten fra Vium til Grønhøj.

Hvis ikke gravstenene blev hentet, så villede blive knust og brugt som vejfyld eller andet. Det var beskeden fra Vium Menighedsråd.

Mette Hulemand Maul syntes, at det måtte hun reagere på.

De fire gravsten, som blev kørt fra Vium Kirkegård til laden bag Grønhøj Kro, var sten efter fire medlemmer af familien Braüner. Familien var fra Ulveldal syd for Havredal. De er senere flyttet til Hvam Overmark. Og derfor blev de begravet på kirkegården i Vium.

Braüner-familien er en af de familier, der er en del af de kartoffeltyskere, der kom til Midtjylland og Alheden i 1700-tallet, og som bar med til at dyrke heden op.

Mette Hulemand Maul, 43, er selv af kartoffeltyskerslægt. Hendes slægt havde gård der, hvor Grønhøj Kro ligger i dag.

For hende er historien vigtig, og hun vil gerne være med til at bevare den fysisk.

- Man kunne sikkert sagtens tage et billede af de gamle gravsten og gemme mindet om dem på den måde, men det er bare ikke godt nok for mig, siger Mette Hulemand Maul, der bor i Kjellerup.

- Jeg synes, at det vil være ærgerligt, hvis så gamle og historiske sten skal knudses. Den ældste person på stenene er født i 1864. Og alle stenene er over 100 gamle. Så da Vium Menighedsråd meddelete, at de ville knuse de gamle sten, der ikke blev hentet, for de skulle spare, så måtte jeg reagere. Min holdning er, at ødelægger vi stenen, så ødelægger vi historien. Mister vi historien, så mister vi os selv.

Mette Hulemand Maul ved godt, at det er muligt for hende at betale for at lade de fire gravsten blive på Vium Præstegård, men det vil koste hende 10.000 kroner. I stedet betaler hun stenhuggeren for at køre dem til Grønhøj.

Her bliver stenene nu en del af udstillingen i hallen bag Grønhøj Kro.

Her står i forvejen en gammel genopført kartoffeltyskerlade. Den er genopført af frivillige fra Kartoffeltysker-foreningen. De fire Braüner-gravsten skal være en del af udstillingen her.

.- Jeg vil kun ønske, at hvis det var gravsten fra min familie, der var i fare, at der så var andre, der ville sørge for at bevare dem, siger Mette Hulemand Maul.

- Jeg er langt ude i familie med en af de afdøde på gravstenene. Men jeg gør ikke det her på grund af blodets bånd, men fordi det er vigtigt at bevare historien, selvom det er nemt at være ligeglad.

Hvis hun selv kunne vælge, så skulle gravstenene være blevet i Vium.

- Det bedste sted at opbevare gamle gravsten, er nu engang på de danske kirkegårde, mener hun.