Sådan så Grønhøj Kro ud, da Nanny Würtz tjente her, og der stadig var ”bissekamre”. De lå i den lange ladebygning, som for længst er revet ned. Luftfoto 1951-52.

Et tilbageblik på et aktivt liv

Generalforsamling og foredrag i Lokalhistorisk Forening for Karup-området

ÅRSMØDE Den 15. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling på Dagcentret i Frederiks 18.30. Der er kun afsat tre kvarter til den, da alle, som er på valg, er villige til genvalg, og der ikke er nogen ekstra punkter på dagsordenen.

Efter generalforsamlingen fortæller Nanny Würtz kl. 19.30 om sit meget aktive liv.

Nanny er den første kvinde, der fortæller i foreningens række af »Her er mit liv«. Hun er født i 1937 på en gård på Skivevej ved Grønhøj og døbt Nanny Dürr. Slægten var blandt de første kolonister, som kom til landet i 1760 og slog sig ned i Grønhøj, og navnet er stadig et kendt navn i byen. Under krigen anlagde tyskerne en »blind« flyveplads ved Grønhøj, opført af træplader, og Nanny kan fortælle om tyske soldater, som stod vagt ved hende barndomshjem pga. attrapflyvepladsen.

Lærte tidligt at hjælpe på gården. Nanny hjalp meget til hjemme, ikke mindst med markarbejdet, og som 11-årig kørte hun til Grønhøj med en enspændervogn med hesten Prins for vognen for at handle i byen, hvor der dengang var mange butikker, håndværkere og handlende. Da Nanny var blevet konfirmeret, fik hun plads på Grønhøj Kro, og hver gang hun ser »Badehotellet«, mindes hun sin tid på kroen på grund af de mange lighedspunkter med serien. Senere tjente hun mange andre steder, bl.a. på Kongenshus Hotel, hvor hun oplevede storbranden på Kongenshus Hede i 1959. Nanny var meget engageret i gymnastik, og i 1961var hun med til landsstævnet, hvor hun sammen med en veninde var fanebærer og stod fanevagt. Det lykkedes hende også at få sparet sammen til at komme på både efterskole og på idrætshøjskole, og som noget helt usædvanligt på den tid fik hun job på en skifabrik i Norge, hvor hun syede skistøvler.

Flyttede til Frederiks i 1962. Fra Norge gik turen tilbage til barndomsegnen, hvor hun fik en lejlighed i Frederiks, og hun begyndte at komme sammen med Jens Ole Würtz, som var murer. De blev gift i 1964 og byggede hus på Åkjærsvej, og Nanny blev hurtigt involveret i byens kulturelle liv. Hun og Jens Ole havde købmandsforretningen på Søndergade 7 i en årrække, og hun er kendt af de allerfleste ældre og også mange yngre i området. Hun har været gymnastikleder i mange år og har stadig et hold damer på Dagcentret. Hun har desuden været formand for Husmoderforeningen og spillet dilettant og været tekstforfatter og instruktør i forbindelse med Alhederevyen, som blev en stor succes. Desuden har hun skrevet både Lyngvalsen og Frederikssangen.

I 1987 blev Nanny udnævnt til årets Alhedebonde, og hendes navn står på Alhedestokken, som er ophængt i Pakhuset.

Nanny kan fortælle meget, meget mere, og alle, også ikke-medlemmer, er meget velkomne til foredraget. Der er gratis kaffe og kage og amerikansk lotteri i pausen.

Her er plakaten fra den allerførste Alhederevy i 1979, da den blev overværet af ca. 1000 tilskuere.
Nanny Würtz marts 2023