21-årig taget med narko.

Blev taget med narko på rasteplads

21-årig mand fra Karup tiltalt for at være i besiddelse af flere forskellige narkotiske stoffer

112 En 21-årig mand fra Karup er i retten i Viborg blevet i dømt 30 dags betinget fængsel for blandt andet narkobesiddelse.

Han var tiltalt for den 12. september 2020 klokken 18 på rastepladsen ved Plantagevej i Viborg i forening med to mænd, hvis sag blev behandlet særskilt, at være i besiddelse af i alt 60,12 gram hash, 15,06 gram skunk, 0,37 gram amfetamin, 0,25 gram ecstasy delvis med henblik på videreoverdragelse.

Desuden var han tiltalt for efterfølgende at have ført en personbil på Indre Ringvej ved Viborg efter at have indtaget det bevidsthedshedspåvirkende stof THC. Der blev samme dag taget en blodprøve, der viste, at han havde for stor mængde i blodet.

Den 21-årige erhvervede køre kort i 2019. Han arbejder hos en vinduesproducent og flytter snart sammen med kæresten. Han forklarede i retten, at kæresten var med til at få ham ud af depression og afhængigheden af stoffer.

Ud over de 30 dages betinget fængsel, skal han udføre 40 timers samfundstjeneste. Han fik en bøde på 2500 kroner og kørselsforbud, ligesom han fik konfiskeret amfetamin, ecstasy, hash, hashmix, skunk, flere pølsemandsposer og en digitalvægt.

Han udbad sig betænkningstid til, om han vil anke dommen eller ej.