MIDTJYLLAND
DE
I
ET Andreas Blinkenberg, 75, arkitekt, er sammen med sin hustru, Elisabeth Lidell, pilgrimspræst, en væsentlig årsag til, at der er herberger langs Hærvejen.
to har brugt meget energi på at få skabt interesse for og penge til herbergerne, hvor folk kan overnatte, mens de vandrer på Hærvejen.
dag er der 29 herberger langs med Hærvejen. De er med i Foreningen Herberger langs Hærvejen, som Andreas Blinkenberg er formand for.
ønske om mindre asfalt
Formanden er ikke i tvivl om, at der mange steder på Hærvejen er brug for forbedringer. Forbedringer som Nordea-fonden - som vi fortalte i avisen i går - måske er parat til at betale til.
- Foreningen efterspørger især forbedringer af ruten. Der er brug for bedre stier, siger Andreas Blinkenberg.
Han er ked af, at der for mange steder på ruten er asfaltbelægning og almindelig vej - og ikke en egentlig pilgrimsrute med naturoplevelser og stier, der ikke bare går lige ud.
Andreas Blinkenberg roser Hærvejen i Silkeborg Kommune for ikke at være asfalt, men der må gerne være mere liv på stierne - også ved Silkeborg.
Han fortæller, at pilgrimsvandrere går en eller måske to uger. De stiller ikke bare bilen hen for at gå en enkelt dag - dem man kan kalde endagsturister.
Kvalitet er vigtig
- Det er pilgrimsvandrerne, som vi har satset på i vores arbejde, siger Andreas Blinkenberg, der har mange forslag til, hvor Nordea-fonden kan bruge penge - blandt andet på at gøre de sorte pletter med asfalt grønne.
- Det er jo sådan, at de pilgrimme, som er dem, der går langt, kun kommer, hvis kvaliteten er i orden, siger Andreas Blinkenberg. - Så over for dem er det ikke nok kun at være mere synlige - som er det Nordea-fonden har betalt til lige nu. Der skal mere til.
Andreas Blinkenberg og hans hustru var med til at sætte gang i de første Hærvejsherberger i 2008.
Thorning kom til fire år senere; og Andreas Blinkenberg roser herberget i Thorning.
Lokal opbakning virker
- Det gode ved Thorning er især den lokale opbakning. De herberger, der satser på, at der er lokale folk, der bakker op, er de bedste.
Han er ikke imponeret af den indsats, som Silkeborg Kommune har rettet mod Hærvejen, men forstår godt, hvorfor indsatsen har været beskeden.
- Silkeborg Kommune har lige som Vejle Kommune sit fokus et andet sted. I Vejle er det fjorden og andet, i Silkeborg er det Søhøjlandet. Viborg Kommune derimod tager Hærvejen meget mere alvorligt.
- Da vi begyndte projektet, var det med et ønske om at skabe en dansk Camino, men det er der stadig for få gæster til, fortsætter Blinkenberg.
Men kommer der forbedringer på ruten, er han ikke i tvivl om, at der nok skal komme flere tyske og engelske vandrere, der vil til Nidaros i Norge eller sydpå mod Rom eller Santiago de Compostela - Hærvejen er jo en del af det store europæiske pilgrimsnet.
Andreas Blinkenberg erkender dog, at det kan være svært at få bygget noget op med spisesteder langs Hærvejen. Den slags er svært i Danmark.
Blinkenberg, der forventer, at han inden for overskuelig tid skal afløses som formand i i foreningen for de danske Hærvejsherberger, vælger dog at holde fast i håbet om, at Nordea-foden med sine midler kan løfte Hærvejen til noget større.