<strong>HJERTESTARTER</strong> Du kan redde liv. Selvom du ikke har været på førstehjælpskursus, kan du redde liv, hvis du henter en hjertestarter. Du kan ikke gøre noget forkertkun, hvis du ikke gør noget.

Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, start hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.

I dag får kun 58 procent af folk med hjertestop livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem. Ifølge TrygFonden er ambitionerne høje, og målet er at 85 procent af hjertestoppatienterne skal have livreddende førstehjælp, inden ambulancen når frem. Du kan hjælpe med at nå målet, ikke mindst får dine medmenneskers skyld.

Hjertestartere i gamle Karup Kommune

1. I Karup Lufthavns, N. O. Hansensvej 4. Hjertestarteren er i terminalbygningen på 1. sal lige over for rulletrappen skråt til venstre.

2. Karup Kartoffelmelfabrik, Engholmvej 19, Karup. Den hænger på den nordvestlige gavl. Kør lige ud fra indkørslen, så vil du køre lige ind i hjertestarteren.

3. Seniorhuset, Gl. Banevej 6, Karup. Den hænger på væggen i salen.

4. Jethallen, Stadionvej 59, Karup. Den hænger inde i hallen umiddelbart til højre for døren.

5. Revas, Materielvej 3, Karup. Den er placeret i et varmeskab ved lågen ind til Revas-pladsen.

6. Flyvestation Karup, Herningvej 30, Kølvrå. Den hænger på Hovedvagten.

7. XL BYG Diges, Solvænget 1, Frederiks. Gå ind ad hovedindgangen til højre. Den hænger på en stolpe.

8. Alhedehallerne, Trehusevej 7, Frederiks. Den hænger i forgangen til idrætshallerne i venstre side.

9. Grønhøj Kro, Skivevej 26, Grønhøj. Den hænger i et lille rum ved kørestalden.

10. Kølvrå Borgerhus, Lyngvej 25, Kølvrå. Hjertestarteren hænger udendørs til højre for indgangen til gården. Hjertestarten er altid tilgængelig, men skabet er låst. Ring 112 for at få koden til skabet.

11. Fårbæk Borgerforening, Karupvej 42, Fårbæk. Den hænger på ydervæggen på den gamle brugsforening.

Der findes formentligt flere hjertestartere i vores lokalområde, men de er ikke registreret hos TrygFonden, hvor jeg har oplysningerne fra.

(Kilde: www.TrygFonden)

App

Du kan downloade en App til din mobiltelefon: Trygfonden Hjertestarter, så du altid kan se, hvor der er en hjertestarter i nærheden af det sted, du er. Her ses også billeder af den bygning og det sted, hvor hjertestarteren er.