Ønsket om egen have er rykket op på førstepladsen i år. Haven har for mange fungeret som et åndehul de seneste år, fortæller mæglerkæden Home. Foto: Home Free

Danskernes flytteønsker: Have er nu mest populært

Flest danskere har egen have som det vigtigste ønske til boligens kvaliteter, men der ses både køns-, alders- og regionale forskelle i ønskerne

BOLIG I Corona-tiden er ønsket om en have vokset frem hos flere, viser en ny undersøgelse lavet af YouGov i samarbejde med home.

Undersøgelsen, der er en del af homes årlige flyttebarometer, viser, at ønsket om ’egen have’ ligger øverst på danskerne ønskeliste over de vigtigste kvaliteter ved et hjem.

Unge ønsker billige boliger fremfor egen have

Undersøgelsen viser samtidig, at der er store forskelle på ønsker, når man kigger på både køn, alder og region.

- I undersøgelsen er det tydeligt, at nogle mænd og kvinder har forskellige ønsker og syn på boligers kvalitet. Lignende forskelle gør sig gældende, når vi kigger på respondenternes alder, fortæller Michael Dalsager og fortsætter:

- Særligt når det gælder ønsket om egen have, vægter aldersgruppen mellem 50-59 år ønsket dobbelt så højt som aldersgruppen på 18-29 år. Det fortæller, at havens betydning vokser med alderen - fordi vi er mere hjemme, når vi stifter familie og slår os ned i et område. For de unge er det vigtigst af alt at bo billigt.Haveønsker i regionerne

Ønsket om ’egen have’ topper på landsplan listen over boligønsker, og det samme gælder i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor haveønsket er mindre fremtrædende og overgås af tre andre boligkvaliteter. ’Lav husleje/billig at bo i’ topper i Hovedstaden.