Politiet har beslaglagt bil efter spritkørsel.
HAVREDAL: En 32-årig mand fra Karup-området har mistet sin bil efter spritkørsel i weekenden.
Manden kom kørende på Ulvedalsvej i Havredal, da han blev stoppet af politiet.
Han blæste i alkoholmeteret, der viste 2,54.
Manden fik også taget en blodprøve.
Politiet har taget hans bil med henblik på konfiskation, da så høj promille betyder, at der var tale om vanvidskørsel.