Voldsomt trafikuheld: Bil fra Karup rullede rundt

Tre personer kørt på skadestuen efter uheld i Viborg. Ingen alvorligt skadet

KARUP/VIBORG Tre personer i en bil ført af en 20-årig mand fra Karup slap nådigt fra et voldsomt uheld i Viborg lørdag ved15-tiden. Uheldet skete på Herningvej, hvor bilen med de tre personer kom kørende, da en 27-årig mand fra Aalborg uvist af hvilken grund kørte over i den modsatte vejbane og ramte bilen fra Karup i siden ved bageste kofanger. Bilen med de to passagerer og føreren rullede rundt og landede på hjulene. De tre blev kørt på skadestuen til tjek, men slap uden alvorlige skader. Der skete omfattende materiel skade.