Tre biler i sammenstød

frederiks Onsdag eftermiddag ved 13.30-tiden kørte tre biler sammen på Viborgvej ved Frederiks. En 27-årig mand fra Viborg kom kørende mod øst og overså en nedbremsning fra den forankørende, en 18-årig kvinde fra Rødkærsbro. De to biler stødte sammen, hvilket resulterede i at den 18-årige kvinde blev skubbet over i den modsatte vejbane. Her kom en 67-årig mand fra Karup kørende, hvilket resulterede i et sammenstød. Der skete kun materiel skade ved uheldet.