Dennis Lind Pedersen fra Rema 1000 er klar med stort blomstermarked Store Bededag. Foto: Morten Hallstrøm

Rema i Karup viser blomster frem

Store Bededag er der stort blomstermarked hos Rema 1000

BLOMSTER Det er højsæson for at putte blomster i jorden, og Rema 1000 i Karup er da også med på den.

Fredag den 13. maj, det vil sige Store Bededag, byder Rema på stort blomstermarked med salg af blomster, planter, krukker og muld. Det er fra klokken ni til 14.

- Butikken holder lukket, men til gengæld byder vi på udendørs blomstermarked med et ekstra stort udvalg, fortæller den lokale Rema-købmand Dennis Lind Pedersen.

Det er ikke noget, der hidtil er blevet holdt hvert år, men nu skal det være.

- Vi håber på godt vejr, siger Dennis Lind Pedersen.

Rema havde i sidste uge 28 års jubilæum, og det blev fejret med gode tilbud i butikken. Der var masser af mennesker i butikken.

- Vi fejrede fødselsdag og delte gaver ud til kunderne i form af gode tilbud, smiler Dennis Lind Pedersen.

Han fortæller, at butikken generelt har et godt salg. Butikken ligger lige ud til hovedvejen, ligesom butikken har mange lokale, private kunder.