Frederiks/Karup En 46-årig mand blev mandag stoppet af politiet i området omkring Frederiks. En civilpatrulje havde bemærket den 46-årige, og da de undersøgte ham i besiddelse af 2,3 gram skunk.

Det fik politifolkene til at ransage mandens adresse i området omkring Karup. Under ransagningen fandt betjentene mere end 50 gram amfetamin, 3,5 kilo skunk, lidt hash, nogle euforiserende svampe og et antal skunkplanter.

Det betød, at han blev kortvarigt anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 191, der handler om videresalg af euforiserende stoffer.

Manden vil senere blev indkaldt til et retsligt efterspil.

Hvad mener du?

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist