KØLVRÅ En 55-årig mand har været i retten i Viborg, hvor han var tiltalt for vold mod en politibetjent i tjeneste.
Det foregik i Ringparken i Kølvrå den 3. november 2022.
Her sparkede den 55-årige, ifølge anklageskriftet, betjenten over benet.
Vidner forklarede i retten, at betjentene rettede henvendelse til den 55-årige og sagde, at det var politiet.
Da den ene af betjentene tog fat i tiltalte vendte sidstnævnte sig og sparkede betjenten.
Retten fandt ham skyldig. Der var ikke tale om et uheld.
En læge undersøgte efterfølgende den 55-årige. Efter lægens erklæring fandt retten, at tiltalte på gerningsstedet var utilregnelig på grund af sindsyge eller en tilstand, der lå på linje med sindssyge.
Derfor blev den 55-årig ikke idømt almindelig straf.
Men for at forebygge nye lovovertrædelser skal den 55-årige i psykiatrisk behandling.
Den 55-årige var tidligere straffet for blandt andet vold eller trusler om vold.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
