Jeg havde i onsdags den glæde at besøge bo tilbuddet Katrinehaven i Viborg sammen med social- og arbejdsmarkedsudvalget i Viborg Kommune.
Der har været sagt og skrevet meget om Katrinehaven både positivt og negativt siden planlægningsfasen.
Fra starten af planlægningsfasen blev det besluttet, at stedet skulle kunne rumme 40 beboere. Det blev siden ændret til 60 beboere.
Kritikken var, at mange var ude med, at man lavede institutionen alt for stor, altså man "stuvede de handicappede sammen" enkelte var også positive og udtalte, at det var godt, at man oprettede små landsbysamfund.
Stedet er delt op i 10 klynger med 6 lejligheder. Beboerne betegnes som nogle af kommunens sværeste handicappede borgere.
Alle er de stærkt udviklingshæmmede og godt halvdelen af dem har autismediagnoser. Det er borgere, der kræver omsorg, pasning og pleje døgnet rundt. Det er også borgere, der har krav på en godt liv, der kan få dem til at smile. Her gør personalet en kæmpe indsats, de går virkeligt op i at yde det optimale.
Fra min tid i Viborg Amtsråd, kunne jeg slet ikke forestille mig at bygge så stor en institution under samme tag, vi arbejdede dengang med små boenheder.
Jeg har efter mit besøg på Katrinehaven ændret opfattelse. Udvalget fik en 2 timers rundvisning og dialog med personalet. Det var virkeligt et engageret personale, og stedet virker som et fantastisk opholdssted, under samme tag og virker ikke for stort. Jeg er i dag ikke i tvivl om at Katrinehaven er en rigtig god institution.