Foreningen Norden i Karup genoptager forårsudflugten
Foreningen Norden besøger Thorning-museet
Foreningen Norden besøger Thorning-museet
08. maj 2022, 17.35
FORENING Efter coronapausen på et par år genoptager foreningen Norden i Karup sin traditionelle forårsudflugt, idet man onsdag den 11. maj kl. 19. besøger Thorning-museerne, kirkegården og herberget, som er ret nyt og åbnet i forbindelse med hærvejsvandringerne.
De to guider, Tom og Ellen Andersen, vil vise rundt og berette om de spændsende og historiske ting i Thorning, som jo er knyttet til Steen Stensen Blichers liv og gerning.
Som sædvanlig har foreningen grillen tændt og serverer pølser og drikkevarer, og i tilfælde af dårligt vejr er der mulighed for at komme i læ.
Udgifterne dækkes ind, da man afholder det traditionelle lotteri, som lokale sponsorer har skænket gevinster til. Endvidere har DFDS udsat rejser til Oslo, hvor man kan aflægge et dagsbesøg og opleve Munchmuseet, Det nye Nationalmuseum og gå en tur op ad Karl Johann.
- Vi er utrolig glade for vore sponsorer, der er med til at holde vores økonomi i orden, så vi kan støtte nordiske formål, udtaler formanden,Jann Rasmussen
Arrrangementet er kun for medlemmer, men nye kan optages den aften.