De cykelglade mennesker er klar til at transportere folk frem og tilbage i forbindelse med valget og i forbindelse med grundlovsmøde.

Cykelglade folk giver en tur

Når der er folkeafstemning sørger de for, at du kommer sikkert frem og tilbage

VALG - Vi er en flok cykelglade mennesker, som to gange om ugen kører med beboere på Åbrinken i Karup, og vi vil rigtig gerne cykle med alle, som ikke selv har mulighed for at cykle.

Sådan lyder det fra en af dem, Elin Kronborg.

Foråret er i gang, og der er mange smukke steder at se, så man er velkommen til at ringe og bestille en tur ud i det blå med rickshawcykel - det er helt gratis.

Der er folkeafstemning den 1. juni og Grundlovsmøde i Lunden den 5. juni, og begge dage kommer cyklisterne gerne og henter folk og kører dem hjem igen.

Man kan bestille en tur på tlf. 41536759. Hvis det er transport til folkeafstemning eller Grundlovsmødet, hører man gerne fra folk senest den 29. maj.