Det var en fantastisk dag fyldt med hygge og softice. Privatfoto

Vera havde sørget for soft-ice

Beboerne på Åbrinken blev forkælet med softice i sommervarmen

KARUP Torsdag blev personale og ansatte på pleje- og omsorgscenteret, Åbrinken i Karup, forkælet med softice.

For en dag havde man fået stillet en softicemaskine op, hvor beboerne frit kunne forsyne sig med al den softice de kunne spise – dette både i glas og vafler og selvfølgelig med tivolikrymmel.

- Og ja det kostede lidt på appetitten til hovedmåltiderne, men vi nød de søde og kølige lækkerier – ikke mindst ovenpå den sommervarme, som vi har været ramt af, fortæller centerleder, Marianne Thaagaard Villekold.

Arrangementet som var en stor succes er kommet i stand ved hjælp af den lokale trivselspilot Vera Friis, som havde taget initiativ til og fået bevilliget nogle midler fra Forebyggelsespuljen.

- Der skal fra Åbrinkens side lyde en stor tak for dette initiativ, lyder det fra Marianne Thaagaard Villekold.

Arrangementet som var en stor succes er kommet i stand ved hjælp af vores lokale trivselspilot Vera Friis, som havde taget initiativ til og fået bevilliget nogle midler fra Forebyggelsespuljen. Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto