KARUP Den 58-årige mand fra Litauen, der lørdag formiddag mistede livet i forbindelse med en trafik-ulykke i krydset Uhrevej-Vallerbækvej og Sangildvej ved Karup, blev ramt i førersiden af den anden bil, ført af en 29-årig mand fra Karup.

Det oplyser lokalpolitiet i Viborg mandag morgen.

Den 58-årige overtrådte sin vigepligt, da han kom kørende ad Uhrevej i østlig retning.

Han stoppede ikke ved udgangen af Uhrevej, da han skulle dreje til højre i krydset Vallerbækvej- Sangildvej, og den 29-årige fra Karup, der kom kørende på landevejen, ramte direkte ind i førersiden på den 58-åriges bil.

Den 29-årige var fysisk uskadt efter ulykken.

Han var uden skyld, og bliver således ikke sigtet i forbindelse med ulykken.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist