Dramatiske minutter i luften over Karup

KARUP Der udspillede sig nogle dramatiske minutter på landingsbanen i Karup torsdag eftermiddag.

Klokken 14.55 meldte et Hercules-fly med to ombord til kontroltårnet, at de havde problemer med hydraulikken på næsehjulet.

Det udløste en såkaldt Stand by 2-alarm, der er standard-procedure ved fare for landings-ulykke. Politiet blev alarmeret, og en indsatsleder sendt til lufthavnen.

Klokken 15.19 landede Hercules-flyet uden problemer. Kontroltårnet kunne melde »alt godt« og indsatslederen returnerede til politistationen i Viborg.