FREDERIKS En 47-årig mand fra Karup er blevet sigtet for spritkørsel og for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt i forbindelse med et færdselsuheld i Frederiks torsdag aften ved 21-tiden.

Den 47-årige bilist kom kørende på Nørregade i nordlig retning, da han overtrådte vigepligten i forbindelse med et venstresving ved Vestergade.

En hundepatrulje kom kørende på Nørregade i sydlig retning, og kunne ikke nå at bremse, inden politibilen bragede sammen med den 47-åriges bil.

Politibilen kunne ikke køre videre og måtte afhentes.

Maria Jensen fra politiet i Viborg oplyser, at ingen dyr og mennesker kom til skade i forbindelse med trafikuheldet.

Som nævnt var der mistanke om spritkørsel, og den 47-årige blæste alkoholmeteret op over det tilladte. Han blev taget med for at få foretaget en blodprøve.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist