BUTIK - Der er ikke omsætning nok til, at der kan bemandes en bagerbutik i vores Ans-afdeling.
Det siger Jeanette Nørgaard fra Bageriet Nørgaard, der således har besluttet at lukke butiksdelen i Superbrugsen i Ans.
Sidste åbningsdag vil være fredag den 30. juni.
Bageriet i Karup åbnede i februar 2022 et brødudsalg i Superbrugsen i Ans.
Tidligere var det Konditorbageren i Silkeborg, der solgte brød i butikken. Men det gik heller ikke.
Bageriet i Karup, der også har butik i Ikast, vil stadig levere brød til Ans-borgerne fremover - der bliver bare ikke nogen bemandet butik.