Landbrug Selv efter høsten af korn og raps er overstået, kan landmanden ikke læne sig tilbage og slappe af. Majs skal snittes, roer og kartofler tages op, og jorden skal bearbejdes, så markerne er klar til næste sæson. Mange marker bliver i dag tilsået med vinterafgrøder - for eksempel vinter-hvede - som sås lige efter høst.
De danske marker leverer i øvrigt imponerende mængder afgrøder. I 2024 blev der ifølge Danmarks Statistik eksempelvis høstet i alt 7,6 mio. tons korn. En stigning på 7,3 procent sammenlignet med 2023, men under gennemsnittet for normalhøsten, der er på 9,1 mio. tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023.
Her i 2025 tegner det til et høstudbytte over middel.
Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl).
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
