Bilist havde taget kokain

karup Søndag aften blev en bilist stoppet af politiet ud for Rema1000 på Herningvej i Karup. Klokken 20.40 tjekkede en patrulje fra politiet i Viborg en 28-årig mand fra Aalborg, da han kom kørende gennem byen.

Han blev tjekket for narko, og det afslørede, at han havde kokain i blodet. Han var også i besiddelse af 0,2 gram kokain og havde desuden intet kørekort. Oveni nægtede han at oplyse sit navn til politiet, der måtte finde hans identitet ad anden vej. Dermed tog han fra Karup med fire sigtelser - kokain i blodet, besiddelse af kokain, kørsel uden kørekort og nægtelse af oplysningspligt vedrørende navn og personnummer ligesom han måtte finde alternativ transport hjem til Aalborg.