HAVREDAL »En hyggelig dag på heden« blev holdt søndag, og der var i år ekstra god grund til at kigge forbi ved Kongenshus Kro.
Foruden de traditionelle boder, hvor også Hedeselskabet var repræsenteret, god mad, fåreklipning, hestevognskørsel og ture ud i naturen på den unikke hede, kunne man i år opleve en række af HedeDanmarks grønne specialister.
HedeDanmark er landets største og ledende leverandør af pleje- og serviceydelser til skoven, det åbne land og i byrummet samt entreprenør på biodiversitetsparker.
I løbet af dagen kunne man få en snak med nogle af de dygtige grønne specialister om alt, lige fra hvordan man anlagde en biodiversitetspark, vedligeholdelse af dine grønne områder, og hvordan droner er blevet en vigtig del af arbejde i naturen.
Der var i løbet af dagen oplæg om to uhyre aktuelle emner for virksomheder – nemlig og anlæggelse af bynær biodiversitet og udarbejdelse af klimaregnskaber ved Hedeselskabets klima- og biodiversitetschef Mads Flinterup. Her var der vigtig viden at hente, i forhold til hvordan man skulle gribe fremtidens grønne krav an. Man kunne få også en snak om, hvordan ens virksomhed selv kunne gøre mere for at øge biodiversiteten.
For maskinnørder i alle aldre, var der mulighed for at inspicere et udvalg af HedeDanmarks entreprenørmaskiner. Foruden maskinparken var der også være mulighed for at se og høre mere om HedeDanmarks arbejde med droner – og måske kunne man endda selv få lov at styre en.
Endelig kunne man møde repræsentanter for foreningen Hedeselskabet, der ejer HedeDanmark. Foreningen støtter blandt andet grønne projekter og bæredygtige tiltag gennem diverse puljer og uddelinger, ligesom den udgiver magasinet Vækst og afholder hvert år mange interessante og naturcentrerede medlemsarrangementer.