Per Asp skriver om solcellepark i Kølvrå.
LÆSERBREV Man har planer om at lave en enorm stor solcellepark ved Kølvrå. Flere beboere i Kølvrå synes ikke det er en god ide.
Der er ingen tvivl om at der er brug for grøn energi, men man kan spørge om der er brug for så store anlæg, og behøver det at være et stort firma der ejer?
Ville det ikke være en meget bedre ide, om man fik beboerne i Kølvrå, og alle andre steder, med på at der blev sat solceller op på tagene? Det kunne give en økonomisk gevinst til ejere og lejere, og på den måde styrke den grønne energi, og det skæmmer ikke naturen.
Man kan spørge om stort altid er godt? Når vindmøller i Danmark bliver opkøbt at store tyske selskaber, så kan man flere gange opleve at møllerne står stille, selv om det blæser. Forklaringen er at det ikke kan betale sig for de tyske investorer. Sådan kan det gå, når det bliver stort!
Kristendemokraterne går ind for det lokale ansvar og ejerskab, fordi vi elsker livet!