Norden er tilbage

ÅRSMØDE Mandag den 7. marts genoptager foreningen Norden i Karup sin sædvanlige praksis med at afholde den årlige generalforsamling.

Det er med glæde, at bestyrelsen ser frem til den aften på dagcentret i Frederiks for at møde medlemmerne, efter at coronaen de 2 sidste år har forhindret større forsamlinger. Ud over beretning og regnskab er der naturligvis valg, men foreningen er I den heldige situation, at de bestyrelsesmedlemmer, der er på valg, ikke har noget imod at fortsætte. Efter generalforsamlingen viser man billeder fra den succesrige sommertur i 2021 til Gotland og Øland. Endvidere vil bestyrelsens fremlægge et par forslag til næste års rejse og være åben over for andre rejsemål. Som sædvanlig slutter man med rødvin, ost og hyggeligt samvær. Der er også lotteri.

Desuden er der 3 rejser med DFDS moderne færge til Oslo for to personer.