MINDEORD Den 24. februar sov Birgit Yvonne Larsen stille ind. Lige til det sidste kæmpede hun bravt for livet, for hun havde så meget at leve for, men den fredag kunne hendes lunger ikke mere.

Birgit, som vi fætre og kusiner kun kender som ”Søster”, blev født den 12. juni 1955 på Skovlund i Frederiks. På det tidspunkt var hjemmefødsler meget normale, så da Søster kom til vejen, blev hun svøbt i en bomuldsble og brunt papir og lagt på køkkenbordet. I dag ville man nok opfatte det som en noget ussel velkomst til livet. Men tag endelig ikke fejl – Søster var ventet, og hun blev budt velkommen med et ”Endelig en pige!”. En begejstring, der måske nok var størst hos hendes storesøster, der efter 4 mindre brødre i streg virkelig ønskede sig en lillesøster.

Som tiden gik, fandt Søster sin plads i familien. Med 5 ældre søskende, der alle havde meget på hjertet, kunne det til tider være svært at få taletid. Så Søster udviklede en evne til at gøre hendes stemme gældende ved at stå lidt i kulissen. En evne som hun også brugte i hendes voksenliv, hvor hun blev betragtet som familiens manager, der havde styr på kalendere, økonomi og ikke mindst en stor og livlig familie.

Da Majbrit kom til verden, arbejdede Søster som syerske. Men ganske tid efter valgte hun i stedet for at blive dagplejemor. Hun kunne simpelthen ikke bære i sit hjerte, at hendes børn skulle passes af andre. Så mange børn i Teglmarken er gennem tiden blevet passet på det grønne gulvtæppe i Søsters køkken. Men at være dagplejemor kan være et fysisk hårdt arbejde, og de mange løft af børn op og ned fra stole, barnevogne, gynger osv., sled desværre så meget på Søsters skuldre, at da hun endelig selv fik børnebørn, så havde hun svært ved at løfte dem – men hun klagede sig aldrig.

Der er ingen tvivl om, at der i Søsters og Prebens hjem var plads til masser af ”røg” i form af sjove bemærkninger, skøre påfund, dårlige vittigheder osv. - altid fortalt med et underfundigt glimt i øjet. En humor og et humør, der er givet videre til næste generation og ikke mindst til svigerbørnene. Der findes helt sikkert ikke mange svigermødre, der har fået hængt et foto op – i fuld størrelse – af en noget brysk udseende svigersøn i deres stue. Søsters modtræk til sådan en gimmick var, at da fotoet hang på en skydedør, så ”skød” hun bare døren til side, og så var han ligesom ”væk” igen.

Da Søster og Preben flyttede fra Sønderkær, flyttede Morten ind med hans lille familie. Med i handlen indgik alle Prebens håndværksmæssige løsninger, som med tiden helt sikkert vil fremkalde et smil på læberne.

Banebo blev Søsters sidste hjem. Her var hun også med til at sprede glæde til det sidste. Hun tog initiativ til at stifte en rødvinsklub for stedets beboere. Nogen syntes dog, at det var en lidt dyr fornøjelse at være med i klubben, hvis man var typen, der kun drak et glas vin. Så derfor kom de på den sponsorfidus, at hvis man ville have klubben til at lave et ”strikkejob”, så var prisen en flaske god rødvin – eller to.

Søsters helt store hobby har håndarbejde. Der var ikke det, som hun ikke kunne strikke eller hækle til stor glæde for familie, venner og ansatte på Banebo. Hun var kvik på hænderne, så hvis hun fik at vide, at Marianne ønskede sig en rød strikketrøje i julegave den 22. december, ja så kunne man være sikker på, at der lå en strikketrøje klar under juletræet den 24. december.

I den sidste tid, hvor hun næsten ikke havde luft til at tale, lod hun i stedet for hænderne tale til evigt minde for de efterladte.

Den 8. marts, hvor hun blev begravet, startede dagen med et par hvide skyer på himlen, og mens vi andre sad i kirken for at tage afsked med Søster, så benyttede hun selvfølgelig lejligheden til at hækle hver en sky-tot væk, så vi sammen kunne sige farvel til hende under en klar blå himmel.

Så hvis du en dag ser op, og oplever, at skyerne pludselig er forsvinder, så kan du være sikker på, at Søster har haft hækletøjet fremme, fordi et englebarn har haft brug for en ny kjortel.

Dette er skrevet til evigt minde for vores ”Søster”, der tappert kæmpede for livet helt til det sidste, samt med de kærligste tanker til hendes børn, svigerbørn og børnebørn.