Karup Tirsdag formiddag skete der endnu et sammenstød mellem to biler i krydset Vallerbækvej-Sangildvej ved Karup.
I marts mistede en 58-årige mandlig bilist fra Litauen livet i forbindelse med en trafik-ulykke i krydset, da han blev ramt i førersiden af en anden bil, ført af en 29-årig mand fra Karup.
Også den gang var der tale om en overtrædelse af vigepligten.
Tirsdag klokken 9.24 kørte en 38-årig kvindelig bilist fra Kjellerup ad Sangildvej i sydvestlig retning, da hun i krydset overtrådte sin ubetingede vigepligt og kørte ud på Vallerbækvej, hvor hun blev ramt af den anden bil, som kørte i nordvestlig retning.
Det oplyser politiet i Viborg.
Den anden bil blev ført af en 30-årig mand fra Bording.
Kvinden, der blev sigtet for overtrædelse af vigepligten, blev kørt på sygehuset, da hun havde ondt i hoved og nakke.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
