En 20-årig mand fra Karup har været i retten på grund af en stribe sager om blandt andet hash.

Lokal hashpusher i retten for række af sager

20-årig lokal mand fra Karup dømt for en række hashsager i Kjellerup

112 Det var ikke småting, som retten i Viborg valgte at konfiskere i forbindelse med en retssag mod en 20-årig hash-pusher, der lige nu bor i Karup-området.

Han har tidligere boet i Kjellerup, hvorfra han også har udført en række kriminelle gerninger: 369,42 gram hash, 54,78 gram skunk, to mobiler, et stykke papir med regnskab, to vægte, en lille knallert, en joint, pølsemandsposer, en sabel med skede og 12.700 kroner.

Den 20-årige var tiltalt i 12 forskellige forhold lige fra biltyveri til salg af narko og overtrædelse af knivloven. Det var dog ikke alle han blev dømt for, blandt andet på grund af manglende beviser.

Den 16. august 2020 blev han i Viborg fundet i besiddelse af 53,89 gram hash, der var fordelt i 50 salgsposer. Han havde desuden ikke erhvervet kørekort, selv om han kørte bil. Hjemme på bopælen i Søndergade i Kjellerup blev der fundet yderligere 60,35 gram hash og salgsposer.

Politiet vurderede, at det var med henblik på salg. Det fandt retten ham skyldig i.

Den 27. august 2020 klokken 9.45 standsede politiet den 20-årige på en parkeringsplads ved Vestbovej. Han kørte på en lille knallert og havde 54,78 gram skunk og 71,59 gram hash på sig med henblik på videreoverdragelse.

Det blev han også kendt skyldig i.

Det samme var tilfældet, da han den 20. februar klokken 11.30 blev stoppet på Torvet i Kjellerup med 43,35 gram hash og 2000 kroner i kontanter.

På adressen i Søndergade fandt politiet også en sabel med skede. Han var igen på Torvet, da politiet visiterede ham og fandt 13,90 gram hash og 4800 kroner i kontanter.

Ved Rema i Kjellerup blev han taget med en joint, og den 14. december 2020 fandt politiet 164 gram hash og 1500 kroner på hans bopæl. På torvet blev han igen snuppet - denne gang med 19,59 gram hash. Han blev fundet skyldig i alle disse tilfælde, og blev i dømt en bøde på 7000 kroner og tre måneders betinget fængsel. Han modtog dommen.

Samme mand var også i retten i en række andre, lignende sager, hvor han fik en straf på 30.500 kroner og fire måneders fængsel, hvoraf den ene måned skal afsones nu. De øvrige tre måneder var betinget.