LÆSERBREV Fire gange så mange solceller og landvindmøller og fem gange så mange havvindmøller skal sørge for, at danskerne helt kan slippe af med at bruge gas i 2030. Derfor skal der bygges 10-15 meget store energiparker over hele landet i løbet af de næste 8 år.

Hvordan lyder det? Det lyder godt, vil de fleste af os nok sige. Vi har brug for at satse markant på grøn strøm, vi har både viden og teknologi til at kunne gennemføre det, og mon ikke også, at investorerne og dermed pengene findes.

Det største problem er, at ingen ønsker at være naboer til enorme solcelleanlæg eller at bo for tæt på de lige så enorme vindmøller. Jeg forstår det godt - solcelleanlæggene er i sandhed et trist syn i landskabet, og selv om møllerne er smukke, så er de ikke lyd- eller skyggeløse. Jeg stemmer for den grønne energi, men jeg er også lidt bekymret for, om befolkningen vil bakke tilstrækkeligt op om de ambitiøse mål, som et både stort og bredt flertal har vedtaget i Folketinget. Og befolkningens opbakning er en forudsætning. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt at involvere lokalområder langt mere i planlægning, etablering og drift af disse massive anlæg med sol og vind.

Land og by

Først bør det måske nævnes, at man seriøst må overveje om både land og by kan være med i opbygning af sol- og vindparker. Det er så let at tørre det af på landområderne; der er så god plads på landet, ja, men det er byerne, der har brug for energien. Når borgere ved Kølvrå nu begynder at røre på sig, skyldes det blandt andet, at de ikke mener, det skal lægges på deres skuldre, at der skal bygges en solcellepark. De spørger, hvorfor det er dem, der skal omkranses, deres natur og udsigt, der skal spoleres. Det er helt nødvendigt, at naboer til anlæg får en eller flere gulerødder for at sluge sådan et nyt og uønsket naboskab. Kunne man overveje gratis strøm til husstande tæt på til evig tid. Medejerskab for naboer, så de kan få del i overskuddet. Årlig procentvis belønning til lokalområdet af den indtægt, som møllerne og solcellerne indbringer. Ikke noget småtteri med 50.000 kr. årligt. Det skal være et langt højere beløb, som for alvor kan sikre lokalområdet, landsbyen og de folk, der bor der en attraktiv kompensation for de ulemper, der følger med.

Inde i byerne

Og så skal vi have mindre anlæg placeret inde i byerne. Helt oplagt er det at udnytte de større tagflader på blandt andet industribygninger, skoler, institutioner med videre. Her kan der produceres grøn strøm endda uden, at man kan se det oppe på de flade tage. Og hvorfor ikke placere små grupper af vindmøller tæt på bybebyggelse og lade borgerne være en aktiv del af ejerkredsen – et godt eksempel er møllerne på havnen i Hvide Sande. Tre møller mener jeg, der er nu, midt i byen og delvist ejet af lokalbefolkningen. Og ingen klager.

Lad os stå sammen om en langt stærkere produktion af vedvarende grøn energi, men lad os gøre det på en måde, så danskerne bakker op om projekterne, investerer i dem og får udbytte på både det personlige og samfundsmæssige plan. Vi skal sørge for, at løfte i flok og tage fælles ansvar.