Mads Panny stopper som gruppeformand for S i byrådet.

Ny S-formand efter længere tids uro

Mads Panny trækker sig som gruppeformand for Socialdemokratiet i byrådet. Mette Nielsen tager over. Den lokale byrådspolitiker, Martin Sanderhoff, håber nu på ro

POLITIK Der er kommet ny gruppeformand for den Socialdemokratiske byrådsgruppe i Viborg.

Mads Panny skiftes ud med Mette Nielsen. Det sker efter længere tids uro i gruppen.

- Efter den seneste udvikling i Socialdemokratiet ser jeg desværre ikke længere den nødvendige opbakning, og har derfor valgt at trække mig som gruppeformand og give stafetten videre.

- Jeg vil fremadrettet fokusere mit arbejde som viceborgmester og Kulturudvalgsformand, skriver Mads Panny på sin fcebook-side.

Han har siddet i halvandet år som gruppeformand.

- Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at skabe godt samarbejde i den socialdemokratiske gruppe, men nu må der nye kræfter til, og jeg håber at vi kan finde en positiv samarbejdsform, skriver han.

Mette Nielsen fortalte, at hun i ganske kort tid vidste, at hun ville være et bud på en ny gruppeformand.

- Forud for dagens gruppemøde havde vi i gruppeledelsen (Mads Panny og jeg) et møde i går eftermiddags (forrige søndag) hjemme hos mig. Det var et godt og langt møde i en alvorlig situation. Vi talte både godt, respektfuldt og længe om forskellige løsninger på situationen. Vi var enige om, at Mads Panny skulle »tænke over situationen«. På dagens gruppemøde (forrige mandag) valgte Mads Panny at trække sig som gruppeformand. Det betød, at der skulle vælges en ny gruppeformand. På opfordring takkede jeg i dag ja til den opgave på vores gruppemøde, skriver hun.

Mette Nielsen oplyser, at gruppen Om 14 dage vælger en ny næstformand i byrådsgruppen. Sammen vil de udgøre gruppeledelsen.

- Jeg er klar over, at jeg overtager en post med stort fokus og et stort ansvar. Jeg er også klar over, at der er nogle »krusninger«, og der er mange følelser i spil - på forskelligvis i og omkring byrådsgruppen, skriver hun og fortsætter:

- Jeg vil gøre mit allerbedste for, at være en god gruppeformand for hele byrådsgruppen uanset hvor i Viborg Kommune det enkelte byrådsmedlem er valgt/kommer fra.

Jeg vil gøre mit bedste sammen med byrådsgruppen for, at sætte den bedste S-politiske dagsorden ud fra vores arbejdsprogram, - konstituering og det daglige arbejde i udvalgene.

Jeg vil ledelsesmæssigt tage ansvaret for vores fælles beslutninger i byrådsgruppen og vores politiske retning. Jeg vil have fokus på god trivsel for alle i byrådsgruppen - uanset hvilken historik der er, skriver hun.

Mette Nielsen tager over som gruppeformand for S i byrådet.