KARUP Tirsdag ved 20.40-tiden skete der et færdselsuheld på Vestermarksvej ud for nummer 15 ved Karup.

Politiet i Viborg oplyser, at en 22-årig bilist fra Bjerringbro kom kørende på Vestermarksvej, da han overtrådte sin ubetingede vigepligt og ramte en 16-årig dreng på knallert, som kom kørende på en cykelsti.

Den 16-årige dreng røg op på køleren af bilen, men slap tilsyneladende uden kvæstelser.

Den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af sin vigepligt.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist