Mikkel von Selen og Katrine Jespersen fra Hærvejssekretariatet ved lindealléen mellem Hald Sø og Hald Hovedgård. Her er et af de gode områder af Hærvejen.

Gå i sløjfer på Hærvejen

Der er kommet penge til Hærvejen, så man langt om længe har mulighed for at udvikle den gamle rute ned gennem Jylland. Nu er der lagt en strategi for, hvad der skal ske

HÆRVEJEN Vi mødes ved Hald Hovedgård mellem Thorning og Viborg, hvor der er et Hærvejsherberg. Og hvor der er en kro - Niels Bugges Kro - i nærheden. Ved kroen er der også gangstier i træ ved den gamle borgruin - resterne af den borg, som Niels Bugge forsøgte at bygge i en fjern fortid.

Her er en forhøjning med voldgrav nedenfor og en fantastisk udsigt ud over Hald Sø og kroen, hvor man kan få en bid mad og et værelse, hvis benene er for trætte og ryggen for magelig til et shelter eller et almindeligt herberg.

Det er Mikkel von Selen, der har valgt stedet sammen med Katrine Jespersen.

Han er sekretariatsleder i Hærvejssekretariatet på Viborg Rådhus. Hun er kommunikationskonsulent samme sted. Og stedet er tydeligt valgt, fordi det spiller perfekt sammen med den strategi, som Hærvejssekretariatet og foreningen Udvikling Hærvejen arbejder med nu.

Her mellem De fem Halder og Niels Bugges Kro er der steder at sove, steder at spise, noget smukt og historisk at se på og opleve, og så kan man komme hjem igen.

Det nye: Sløjfer

- En af vores målsætninger er, at man ikke behøver at gå i én retning for at opleve Hærvejen. Vi vil gerne opbygge sløjfer, så man kan gå seks, 12 eller 20 kilometer og komme tilbage til sit udgangspunkt igen, siger Mikkel von Selen.

Ved Hald Hovedgård og Niels Bugges Kro er der skabt sløjfer, så man i sidste ende kan gå retur til Viborg, hvis det er der, man kommer fra, uden at der er for mange gentagelser i det, man oplever.

Overordnet, så handler den konkrete udvikling af Hærvejen som et tilbud til turister og lokalbefolkning om fem områder.

Hærvejen skal have et løft i kvalitet. Ved De fem Halder er der kvalitet på ruten. Men også andre steder på turen skal der være mere kvalitet: Det vil sige mere natur og kultur; der skal være flere sløjfer og ruterne skal have de rigtige længder, så de falder i brugernes smag.

- Der er også brug for et mere varieret udbud af overnatninger så Hærvejen både tilbyder løsninger til både de Hærvejsgæster foretrækker komfort og egne værelser og til de gæster der vil rejse lidt mere billigt og spartansk, siger Mikkel von Seelen.

Der findes områder, hvor tingene er i udvikling. I Thorning er man eksempelvis på plads i forhold til museet, der er åbent og kirken, der holder aftensang om sommeren. Og i byen er der også butikker, hvor man kan købe mad.

Men andre steder er udbuddet ganske meget mindre.

Helhed og forskellig

- Vi vil gerne skabe en helhed ud af Hærvejen. Men det betyder ikke, at det hele skal være ens. Det vigtige ved Hærvejen er jo alle de forskellige oplevelser, som man får, når det gælder natur og oplevelse. Som eksempelvis de åbne vidder i Kompedal, søen og skoven ved Hald og Bølling Sø - som den oplevelse det er at se en ny genopstanden sø ved en gammel rute, siger Mikkel von Selen.

Arbejder i 8-10 år

- Der sker løbende tilpasninger og udviklinger på Hærvejen, men det er et langt sejt træk at få udviklet Hærvejen til en ikonisk vandre -og cykelrute, der er til glæde for både borgere og gæster. Udviklingsarbejdet forventes at stå på de næste 8-10 år, siger Mikkel von Selen.

Foreningen Udvikling Hærvejen har fået bevilliget 12,1 mio kroner fra Nordea-fonden til udvikling af ny visuel identitet, så Hærvejen får en moderne og fremtidssikret formidling.

Der kommer til at skulle bruges flere ressourcer på udvikling af Hærvejens lokale projekter og Hærvejen som helhed, men Mikkel von Seelen er fortrøstningsfuld, da der er etableret et godt samarbejde med de 15 kommuner, Nordea-fonden og mange aktører

Nordea-fonden har tidligere sagt til avisen, at man lokalt kan søge udviklingsmidler til lokale projekter, der kan gøre Hærvejen bedre.

Mikkel von Seelen har samme udgangspunkt.

Hærvejen kan bruges som lokal løftestang til nye projekter, der skaber fællesskab for både de lokale og Hærvejens brugere.

- Jeg forestiller mig, at der er lokalområder, der udvikler deres del af Hærvejen, og breder tilknytningen til projektet ud på tværs ud i området, hvor Hærvejen løber, så man på en måde får mange lokale bud på, hvad det er Hærvejen kan i dag, siger Mikkel von Selen.

I Thorning er der også masser af tilbud til vandrere. Her ses Tom og Ellen Andersen fra Herbergsforeningen ved det lokale herberg. Foto: Rasmus Viuff
Mikkel von Selen fortæller, at det nye arbejde med udvikling af Hærvejen er sat til at tage 8-10 år.