KARUP Søndag klokken 9.50 blev en 30-årig mand fra Viborgegnen udsat for en alvorlig arbejdsulykke på Åhusevej ved Karup.

Arbejdsulykken skete, da den 30-årige mand skulle klargøre en bugseret finsnitter, der skulle anvendes til markarbejde.

Manden blev under klargøringen ramt af en jernplade.

Arbejdstilsynet er underrettet om sagen

Politiet i Viborg ønsker ikke at oplyse mere om den 30-åriges tilstand ud over, at arbejdsulykken var alvorlig.

Den 30-årige blev på ulykkesstedet afhentet af en helikopter.

Hvad mener du?

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist