KARUP Efter en veloverstået generalforsamling i Forening Nordens lokalafdeling i Karup, hvor der var mødt 57 af foreningens cirka 200 medlemmer frem, så har bestyrelsen udpeget Erik Madsen fra Karup som ny formand for foreningen.

Erik Madsen har siddet i bestyrelsen i mange år, hvor en del af årene har bestredet posten som næstformand.

Den nu tidligere formand Jann Rasmussen stoppede efter 45 år i bestyrelsen, og blev takket af både bestyrelsen og generalforsamlingen for den store indsats og arbejde han har gjort for lokal afdelingen i Karup og Forening Norden.

I sit sidste beretning kunne han glæde sig over at Karup afdeling stadigvæk er blandt de 10 største afdelinger i landet, og at medlemstallet er stabilt omkring 200, hvor der har været medlemstilbagegang i resten af landet.

- Det værste for vores nabo-forening i Viborg er at den lige nu er i dvale, på trods af at de har over 120 medlemmer. Vi håber alle at foreningen snart finder nye folk til bestyrelsen så den kan blive genstartet, oplyses det i en pressemeddelelse.

Kredsforeningen med Jens Utoft i spidsen, arbejder med at finde nogle der kan overtage posterne.

Velbesøgt

De arrangementer, foreningen har holdt i Karup afdeling har alle været velbesøgt, og enkelte havde i 2024 endda rekordbesøg.

Det var især vores Skumringstime midt i november måned, hvor vi i 2024 var på Karup bibliotek, med ikke mindre end 40 deltager. I fremtiden skiftes mellem de to biblioteker i Karup og Frederiks, sidstnævnte bliver så vært i november 2025.

En andet område som Jann glædede sig over, var at vi nu igen har fået en venskabsby i Sverige. Foreningen Norden lokal afdeling i Arvika i Sverige har med glæde taget imod, og har fået skabt kontakt, og endda haft besøg af her i sommers, hvor en busfuld af deres medlemmer kom forbi og så vores byer, natur, Kongenshus, Alheden inden de forsatte mod Viborg og hjemad. Der er genbesøg i 2026.

Efter beretningen, fremlagde Betty Rasmussen regnskab, der viste et pænt overskud.

Der var genvalg til alle opstillede, og så blev Betty indvalgt som fuldgyldig bestyrelsesmedlem, hun har dog været med i mange år som kasserer udenfor bestyrelsen.

Derefter blev det kommende års arrangementer nævnt udover turen til Arvika, så rejser vi allerede i år til de danske steder i Slesvig-Holsten områder med tur til Sylt og Helgoland i august måned. Denne tur er dog allerede udsolgt, med 54 deltager fra foreningen.

Forårsudflugten i maj måned går til De fem Halder, og der afsluttes med pølse, vin og lotteri.

57 var mødt frem til generalforsamlingen, hvor der blandt andet blev valgt ny formand.
57 var mødt frem til generalforsamlingen, hvor der blandt andet blev valgt ny formand.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]