Borgermøde om udvidelse af Karup Kartoffelmelfabrik

Udvidelse Derfor havde kommunen indbudt til fordebat om projektet sidste tirsdag aften i Karup Kultur- og Forsamlingshus.

Omkring 110 personer deltog i mødet, herunder politikere, embedsmænd og direktør for Karup Kartoffelmelfabrik, Vagn Nielsen. Borgermester Torsten Nielsen bød velkommen og fungerede som ordstyrer.

Vagn Nielsen fik ordet og indledte med at fortælle om fabrikkens historie fra krisen i 1930rne med den store arbejdsløshed og til Folketinget indgik Kanslergadeforliget, som blandt andet indebar, at der skulle bygges syv kartoffelfabrikker i Danmark den ene blev bygget i Karup og var klar til brug i 1934. Andelstanken fra dengang, med en mand n stemme, efterleves stadig. Siden da er både Karup og fabrikken vokset. Vagn sagde også, at kartoffeldyrkning er vigtig for hele Midtjylland. Dyrkning af korn er en nulforretning for landmændene, og derfor er det vigtigt, at landmændene kan dyrke stivelseskartofler. Fabrikken bidrager til en væsentlig beskæftigelse i lokalområdet og en udvidelse vil give ekstra job i landmandsbranchen.

Vagn berettede om udviklingen på fabrikken. I 1934 under første kampagne blev der leveret 8000 tons kartofler til fabrikken og i den seneste kampagne i 2016 400.000 tons kartofler. Siden 2012 er der sket en vækst på 60 %. Kampagnelængden var tre måneder i 2012 og i 2016 fem måneder. I den forbindelse sagde Vagn, at avlerne krævede forøgelse af kapaciteten. Den lange kampagne har givet et tab på 50.000 kr. til hver avler. Derfor er det ønsket, at kampagneperiode kommer på 50 dage.

Vang oplyste, at fabrikken godt kunne blive i det nuværende erhvervsområde, men de ønskede at komme længere væk fra byen. En sådan flytning vil forøge omkostningerne med 50 mio. kr., men fabrikken vil gøre det bedste for at få et godt forhold til borgerne i Karup.

Planlægningen forventes at omfatte et cirka 60 ha stort erhvervsområde, der afgrænses af Åhusevej og areal med solfangeranlæg. 50 ha af de 60 ha er nyudlæg, som i dag er i landzone. Arealet udbygges over en længere årrække, og arealudlægget fremtidssikrer virksomhedens udviklingsmuligheder blandt andet med fremtidige specialproduktioner. Desuden reserveres et areal til biobrændselsanlæg, som tænkes placeret i den nordligste del af området. En indskrænkning af den planlagde vejreservation er aftalt med vejdirektoratet.

Disponering af området sker med princippet om, at de mindst lugtende og støjende aktiviteter sker på arealet øst for omfartsvejen (siloer, lager, pakkerier, administration mv.), mens selve produktionsanlægget placeres i den vestlige del om planområdet. Dermed skabes størst mulig afstand til boligområderne. Siloer ønskes opført i højderne 16, 25 og 55 m og alle i området ved den helt høje silo, alle andre høje bygninger placeres i tilknytning til eksisterende siloer. Vejadgang til området forventes at være fra Åhusevej.

En stor del af området er i kommuneplanen udlagt til erhvervsområde, og en mindre del er udlagt til tekniske anlæg. Den resterende del er ikke omfattet af kommune planens rammeområder. For det samlede planområde skal der laves et kommuneplantillæg, der fastlægger de overordnede rammer for området (max. bebyggelsesprocent, max. byggehøjde, miljøklasser mv.). De eksisterende rammeområder afgrænses mod nordvest af en arealreservation til en mulig omfartsvej nordvest om Karup.

En stor del af planområdet er byzone og omfattet af lokalplan nr. 317 for den eksisterende virksomhed, og en mindre del er omfattet af lokalplan nr. 403 for et solvarmeanlæg. Arealet vest for omfartsvejen er ikke lokalplanlagt. For det samlede planområde skal der laves en ny lokalplan, der bl.a. fastlægger byggefelter, vejbyggelinjer, beplantningsbælter, vejadgange m.v. samt sikring af den beskyttede natur i området.

Projektleder Nina Bødker fortalte om miljødelen. Der skal laves en obligatorisk miljøvurdering, herunder en konsekvensvurdering, som betyder, at det skal undersøges, hvilken betydning udvidelsen har for miljøet. De forventede fokuspunkter i denne sag: Visuel påvirkning, trafikale forhold, naturbeskyttelse, miljøpåvirkning (Støj, luft og lugt). Desuden skal undersøges om der er andre rimelige alternativer til placeringen. Bygherre skal VVM-anmelde projektet til Miljøstyrelsen, som afgør, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Bliver det hele godkendt, og går det efter planen, starter første del af udvidelsen i 2018 og bearbejdning af de første kartofler i 2019.

Debatten foregik i en god ro og orden. Flere ytrede, at de var positive stemte over for udvidelsen af fabrikken væk fra bycentrum.

Ægteparret Bente og Svend Possekel, som ejer en gård på Stadionvej, der grænser op til det planlagte fabriksområde, var noget bekymret og ønskede belyst, hvad man ville gøre med de to gårde, som ligger rimelig tæt på området. Hertil svarede Vagn, at der kunne plantes et læghegn, når fabrikken blev bygget helt ud til gårdene, men det var sikkert først om 20-30 år.

En borger, der bor på Ericavej, spurgte om det ikke var muligt at rense kartoffelvandet, inden det blev sprøjtet ud på markerne, så man var fri for lugtgener og stift vasketøj. Vagn svarede, at der skulle findes andre arealer at sprøjte ud på i 2018, og at det økonomisk ikke var muligt at betale for rensningen inden udledningen til markerne i så fald kunne man lige så godt lukke fabrikken.

En anden spurgte, om det var muligt at jævne bygningerne på bysiden af Herningvej med jorden. Vagn fortalte, at produktionsanlægget i bygningerne var moderne og intakte, men på sigt, år 2025-2030, skal nye bygges andet sted.

En mente, at siloerne var en skamplet for byen, og at der burde laves udsmykninger på dem. Vagn oplyste, at udsmykninger ikke var tilladt ifølge lokalplanen.

En mente, at den reserverede omfartsvej i lokalplanen burde sløjfes, da en sådan vej vil medføre by-død. Borgmesteren fortalte, at det var meget svært at få lavet omfartsveje, og han var helt sikker på, at den ikke blev bygget de næste mange år.

En ville vide, hvornår der skulle bygges nye siloer. Vagn svarede, at der ville gå 5, 10 eller 20 år afhængig af markedet.

En spurgte til planerne på marken langs Ericavej. Vagn svarede, at det udelukkende ville blive lavt bebyggelse, ex lagerhaller, men at det ikke ville ske nu og her.

En ønskede beplantning af skov ved Ericavej. Her svarede Vagn, at det ikke gav nogen mening at beplante med skov, når det pt. var det eneste erhvervsområde fabrikken havde. Med hensyn til læbælte ved solcelleanlægget, så blev der henvist til varmeværket, da det er deres område.