FREDERIKS Peter Østergaard, formand for Forårsmessen i Frederiks' messeudvalg, var søndag godt tilfreds efter lørdagens messe i Frederiks.
- Det er vi ret enige om at være i messeudvalget. Vi syntes, at der var mange gæster. Op mod 700. Det var ikke så mange som sidste år, men da holdt vi også den første messe efter corona, siger Peter Østergaard.
- Vi har vurderet os frem til, at der var op mod 700 mennesker på messen i år.
Peter Østergaard siger videre, at det endnu ikke er besluttet, om der skal holdes en messe næste år.
- Vi har da lige sendt et brev ud til alle udstillerne for at få tilbagemeldinger, men jeg vil da tro, at vi er klar igen næste år.
Peter Østergaard kunne godt tænke sig fem-10 udstillere mere, og der er et arbejde i gang pp at få flere til at komme til.
Vi har en vinder
- I år havde vi en ny udstiller med i form af Hjarbæk Camping, siger Peter Østergaard
- De var meget tilfredse med messen, og så havde de også trukket en vinder ud i deres konkurrence, som vi ikke fik nævnt ved den fælles udtrækning i hallen.
- Det var en vinde af et ophold for to med morgenmad, pizza, fadøl, minigolf og kanotur på Hjarbæk Fjord inkluderet.
Videren blev Lissy Pedersen fra Havrevænget i Frederiks.



Hvad mener du?
Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
