FREDERIKS Kirkens Korshærs Genbrugsbutik havde i forbindelse med genåbningen besøg af den lokale politiker Anders Bertel, som skulle klippe den lilla snor til indgangen.

Han holdt en tale om både det store arbejde for den gode sag, fra de 25 frivillige i butikken. Men det var også en tale om det miljømæssige perspektiv, med hensyn til, hvor meget vi i verden køber og smider væk. Hvordan genbrugs-butikkerne bidrager til at forbrugerne bliver mere bevidste om at genbruge, især den unge generation som Anders Bertel, refererede til fra statistikker.

Byens bager i Frederiks, Byens Kagemand, havde doneret en stor chokoladekage i dagens anledning og de frivillige havde lavet hjemmebag også, til de mange kunder der kom.

En renovering af butikken med nyt varmesystem, belysning og inventar samt maling, var tiltrængt. De 25 frivillige som ugentlig deler vagter i butikken, stillede op og arbejdede sammen om projektet i fire uger.

I butikken står de sammen om alt, om det er at hænge et billede op, sortere tøj, ting og sager, bage kage eller lytte og være nærværende imens der drikkes kaffe, så er det fællesskabet som driver dem. Både de frivillige og kunderne ikke mindst, var meget positive over resultatet af butikken, for nu er den nemmere at finde rundt i og flottere end før.

- Vi i Kirkens Korshær er de frivillige meget taknemmelige for deres indsats med at skabe overskud til Danmarks udsatte i vores sociale arbejde rundt i Danmark. Uden de frivillige kunne Kirkens Korshær ikke fejre 112 år her i 2024, lyder det i en pressemeddelelse.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist