FREDERIKS De store håndværkerfirma , Frederiks El & VVS A/S, fik i regnskabsåret 2023/24, der sluttede 30. juni i år, et lavere resultat end året før.

Det fremgår af årsrapporten, der netop er udgivet.

Resultatet før skat endte på 562.000 kroner mod 1.319.000 kroner året før. Egenkapitalen var ved regnskabsårets udgang knap 3,4 millioner kroner.

Firmaet har 33 ansatte og holder til i forholdsvis nye lokaler på Nyrupvej.

På hjemmesiden kan man læse, at Frederiks EL & VVS A/S blev stiftet i januar 2021 af Johnny B Madsen. Selskabet købte VVS-aktiviteter fra det tidligere Frederiks Smede og VVS A/S, som Johnny B. Madsen var med til at stifte i 2005. Gennem årene blev kompetencerne og kapaciteten udvidet i forbindelse med overtagelse af to VVS-forretninger - henholdsvis Thorning Smede og Hvam VVS Service.

For tre år siden købte Michael S Jensen sig ind i firmaet og blev medejer.

Af regnskabet fremgår det, at selskabet i det kommende år forventer et øget aktivitetsniveau og resultat i forhold til 2023/24-regnskabsåret.

Hvad mener du?

Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist