VIBORG-FREDERIKS-BJERRINGBRO Det er vist ikke set før.
En liste opstillet til byrådsvalget i Viborg - alene med kvindelige medlemmer.
En liste der rummer de fire nuværende byrådsmedlemmer for Velfærdsdemokraterne, Mette Nielsen, Marianne Aaris, Birthe Harritz og Birgith Langballe. Samt to nye; Rikke Cramer Christiansen fra Frederiks og Katrine Ørnebjerg Larsen fra Bjerringbro.
Fælles for alle er, at de har været medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe på et tidspunkt. Samt at de er kvinder.
Til sammen har de seks kvinder 80 års byrådserfaring.
Mette Nielsen, der leder byrådsgruppen, ærgrer sig over, at gruppens pressemøde i Viborg, på Borgvold, blev forstyrret af en mand, der råbte skældsord efter hende i sådan en grad, at politiet til sidst mødte frem, så der kom ro på.
Mette Nielsen glæder sig til gengæld over, at den opstillede liste rummer en kvinde fra hver af de tidligere selvstændige kommuner, der nu udgør Viborg Kommune: Møldrup, Tjele, Bjerringbro, Karup, Fjends og Viborg.
- Vigtigt for væres byrådsgruppe er fællesskab og et godt arbejdsmiljø, siger Mette Nielsen, der sammen med tre andre byrådsmedlemmer sidste år brød med Socialdemokratiet.
Hun siger samtidig, at det er lidt tilfældigt, at det er alene er kvinder, der er på listen lige nu.
- Det handler måske om det fællesskab, som vi alle har haft med hinanden. Der er plads til flere opstillede i vores gruppe, og andre opstillede må gerne være mænd, siger Mette Nielsen.
Rent politisk, så vil Velfærdsdemokraterne ikke pege på Mette Nielsen som borgmesterkandidat. Velfærdsdemokraterne siger heller ikke, hvem de vil pege på.
- Det afhænger af den politik, som man kan blive enige om efter valget, siger hun.
- Rent politisk står vi 50 procent for kommunal velfærd og 50 procent for, at ser skal drosles ned på marker med solceller og VE-anlæg. Vi mener, at der går al for meget god natur og god landbrugsjord til spilde med de anlæg.
- Det er meget voldsomt, det der sker med VE-anlæggene i Viborg Kommune, fortsætter Mette Nielsen.
- Når det gælder Grøn Trepart og mere natur, så synes vu, det ser ud som om, man ikke tager tilstrækkeligt hensyn til den enkelte borgers ejendomsret i den måde, som det foregår på.
Lige nu handler det for Velfærdsdemokraterne om byrådsvalg og regionsrådsvalg, hvor Rikke Cramer Christensen er opstillet.
Går det godt der, så kan det måske komme på tale at forsøge sig landspolitisk. Det er Mette Nielsen ikke afvisende overfor.
Der er grøde i det at være velfærdsdemokrat, oplever hun. Blandt andet i Tønder Kommune.
Men alt omkring fremtiden afhænger af, hvordan valget til november kommer til at gå.
Hvad mener du?
Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
