KARUP Jens Andersen fra Karup er en aktiv foreningsmand. Ikke mindst i Foreningen Norden, hvor han er en del af den aktive afdeling i Karup.

Men han er også aktiv i Foreningen Norden på regionalt niveau.

Derfor var han i sidste måned en del af Foreningen Nordens stand, da der var Kulturmøde på Mors.

- Det er 7. gang, jeg er med, sagde Jens Andersen, da han stod ved Foreningen Nordens stand i centrum af Nykøbing Mors.

Han stod med en konkurrence, hvor man skulle gætte på, hvad forskellige ord hedder på de forskellige nordiske sprog.

- Jeg er her for at få flere medlemmer til Foreningen Norden og for at fortælle om det nordiske samarbejde - det er noget, jeg mener, er vigtigt.

Jens Andersen slog blandt andet et slag for, at der skulle fokus på venskabsbyer i andre nordiske lande.

Hvad mener du?

Har du en mening om eller kommentar til denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]

Journalist