VIBORG Søndag den 30. marts fra klokken 13 - 16 kan man på Hovedbiblioteket i Viborg møde lokale foreninger, som arrangerer lokale vandreture og komme med til et inspirerende foredrag om at vandre på Hærvejen.
Hærvejen er en del af Viborgs dna, og Marie Lau Florin fra vandrebloggen Frie fodspor deler levende, ærligt og humoristisk sine oplevelser fra sin 645 km lange vandring på ruten. Hun giver undervejs brugbare tips til planlægning, oppakning og overnatningsmuligheder. Foredraget begynder klokken 14.
Viborg Fodslaw, Viborg Vandrelaug, Viborg Pilgrimscentrum, Cyklistforbundet Viborg og Hærvejsherbergs foreningen vil også være til stede for at vise og fortælle om deres tilbud og aktiviteter. Uanset om man er en erfaren vandrer eller nybegynder, er der noget for alle.
Alle er velkomne til at besøge standene, men husk at købe billet til foredraget Frie fodspor på Hærvejen.
Arrangementet er lavet i tæt samarbejde med KulturAnders fra Kulturselskabet Viborg.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
