KARUP Det politiske mål, om at fængslet skulle stå klart i 2030, er ikke længere realistisk. I stedet forventes det tidligst at kunne tages i brug »ved årsskiftet 2032/3033«.
Det oplyser Kriminalforsorgen til DR.
- Vi havde blandt andet forudsat, at vi kunne genbruge tegninger fra et andet fængselsbyggeri, men det har vist sig, at det kunne vi ikke. Der er også noget omkring udbud af entreprenører, siger ejendomsdirektør Kristian Lyck-Jensen fra Kriminalforsorgen til DR.
Det er eksterne konsulenter, der har vurderet, at 2030-tidsplanen ikke længere holder, lyder det.
Oprindelig var det meningen, at fængslet, der skal huse 400 indsatte, skulle stå klart i 2032.
Men det fremrykkede aftalepartierne bag Kriminalforsorgens økonomi i april sidste år til 2030 med »en ambitiøs tidsplan«.
For »en hårdt presset kriminalforsorg« havde brug for »øget bygningsmæssigt kapacitet«, lød det dengang.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]