LUGT Jubii, det er tirsdag d. 17. december, solen skinner, og det er mange dage siden, vi har set den sidst, det har været regnfuldt, blæsende og kedeligt vejr i meget lang tid. Så nu skal der luftes kraftigt ud, alle vinduer skal åbnes, sengetøjet hænges ud til luftning. Jeg glæder mig.

Men, men, men da jeg kommer ud, er der den sædvanlige stank over Karup. Stanken stammer fra Karup Kartoffelmelsfabrik. Så det bliver endnu en dag med lukkede vinduer, og sengetøjet bliver, hvor det er.

Rigtig mange tak skal sendes til Karup Kartoffelmelfabrik. De skal nok sørge for. at beboerne ikke kan spare på strømmen, men må bruge tørretumbleren i stedet for at få frisk vasketøj.