HYGGE Fredag aften er der open by night i Frederiks.

Det fortæller bagermester Lars Trier fra Byens Kagemand i Frederiks.

Han fortæller, at den dag er der aktivitet hos Brugsen, hos Camillas Blomster og hos bageren.

På p-pladsen ved bageren stiller Camillas Blomster op med en salgsbod.

Her er der også et telt, hvor der er salg af pølser, vand og øl, der er salg af stjerneskud, og af kaffe og kage. Og så er der ellers masser af hygge og underholdning.

- Vi har set vejrudsigten, så vi har fået Kastberg Is til at kigge forbi for at sælge gammeldags vaffelis, fortæller Lars Trier.

- Den aften, hvor vi holder open by night, da plejer der at komme rigtig mange mennesker. Folk hygger sig, snakker sammen, og bruger nogle af de gode tilbud, der er i byen den dag.

- Jeg er ikke i tvivl om, at den aften er med til at skabe et godt sammenhold i Frederiks. Der er mange, der gerne vil byen, og det viser de.

Der plejer at være sort af mennesker i byen, når der er open by night i Frederiks.
Der plejer at være sort af mennesker i byen, når der er open by night i Frederiks.