Formand for skolebestyrelse: Nu må kommunen simpelthen trække i samme retning

KARUP/RØDKÆRSBRO/FREDERIKS/BJERRINGBRO Det er en i forvejen udhulet økonomi, som skolerne i Viborg Kommune skal spare i, mener formand for skolebestyrelsen på folkeskolen i Karup, Elo Brockhoff, efter beskeden om, at skolerne igen skal spare.

Skolernes budgetter i Viborg Kommune hænger nemlig langt fra sammen. 19 ud af 25 folkeskoler i Viborg Kommune skal finde 14 millioner kroner som følge af budgetoverskridelser på i alt 30 millioner kroner.

Der er desuden indført et ansættelsesstop for samtlige skoler.

Folkeskolen i Karup er en af de 25 skoler i Viborg Kommune, der modtog den dystre melding.

Formand for skolebestyrelsen, Elo Brockhoff, kan ikke se, hvor pengene skal findes.

Han efterlyser, at der bliver taget et politisk ansvar for skolernes situation.

- Min første tanke, da jeg modtog beskeden var, at det jo er svært nok at få mål og midler til at hænge sammen i forvejen. Der er noget helt skævt i den måde vi tildeler ressourcer, mener han.

Sammen med de øvrige formænd i Viborg Kommunes skolebestyrelser har han skrevet et læserbrev, der skal råbe politikerne op.

- Et af vores vigtigste budskaber er, at kommunen simpelthen må til at trække i samme retning. Man behøver ikke at være særlig fantasifuld for at kunne se, at der ikke er mere at skære på. Folkeskoler tager jo knapt nok på hyttetur længere. Der bruges ikke penge på andet, end det absolutte minimum, siger han.

Formand for Viborg Kommunes børne- og ungdomsudvalg, Katrine Fusager Rohde (V) peger på, at det især skyldes et faldende børnetal i kommunen, at skolerne oplever mere snævre økonomiske rammer at drive skole inden for. Færre børn i folkeskolerne betyder et lavere statsligt tilskud.

Skolebestyrelsesformanden anser også det faldende børnetal som en væsentlig årsag til den vanskelige situation, som skolerne befinder sig i.

- Det er i hvert fald én af forklaringerne. Men hvis man skal påvirke et faldende børnetal, så skal man måske ikke gøre den offentlige folkeskole mindre attraktiv. Jo mindre attraktiv vi gør folkeskolen, jo mere attraktiv gør vi også privatskoler og friskoler, mener han.

- Et udtryk der går igen, når vi taler sammen i skolebestyrelserne er, at vores skolers økonomi ligger i ruiner. Ordvalget er malerisk, men det er ikke løgn. Vi er et sted lige nu, hvor der i folkeskolen nærmest ikke er penge til at købe et klassesæt bøger.

Folkeskolen i Karup er én af de 19 ud af 25 skoler, der kommer til at gå i minus i deres budget.

- Vi er i den situation, at friskolen i Karup lukkede sidste år, hvilket betyder, at vi faktisk står i en situation, hvor vi skal oprette flere klassetrin - og det er dyrt. Det koster cirka 800.000 kroner at oprette en klasse mere, oplyser han.

I første omgang er de mange nye elever derfor ikke en hjælp.

- Pengene man får for at drive skole kommer kun en gang om året. Nu fik vi de her elever i december og januar i år, så det er faktisk relativt mange måneder, hvor man skal drive skole for de ekstra elever, inden man får tilskuddet til det, forklarer han.

Det ansættelsesstop, som kommunen har indført, gør ikke situationen lettere.

- Det hænger jo ikke rigtigt sammen, at kommunen giver skolerne nul muligheder for at ansætte, for vi er også underlagt regler for, hvor mange elever der må være i en klasse. Når vi overstiger det, så er vi jo nødt til at dele klasserne op, forklarer skolebestyrelsesformanden.

- Når man taler med vores børne- og ungdomsudvalg, så oplever jeg egentlig, at de lytter, men jeg tror ikke helt, at de forstår, hvad det betyder at drive skole.

Formanden mener, at regnestykket er simpelt.

- Hvis politikerne bliver ved med at lave strammere og strammer budgetter, så bliver folkeskolen ikke konkurrencedygtig fremadrettet. Kvaliteten bliver ganske enkelt for dårlig, siger han og forklarer, at beskeden i lige så høj grad er henvendt til politikerne på Christiansborg.

- Det er jo grundlæggende fordi, der ikke er penge nok i kommunekassen til at få det hele til at løbe rundt. Det er klart, at det handler om prioritering af ressourcer, og alle vil gerne prioriteres. Både ældreområdet, psykiatrien og folkeskolen. Men det ændrer ikke på, at politikerne simpelthen er nødt til at gøre noget nu, hvis Danmark fremadrettet skal være et videnssamfund, lyder det fra skolebestyrelsesformanden.