FREDERIKS Den 80-årige Leif Dahlgård fra Frederiks, kendt fra Dahlgårds Tivoli, er blevet hædret med gøglerkorset - den største hædersbevisning man få indenfor det omrejsende folk.
Det skriver Cirkus Arena på sin facebook-side.
Fredag var hele tivolibranchen, Danmarks Tivoli, samlet til generalforsamling på Fyn, og det var her, han fik korset overrakt.
Tidligere har blandt andre Kong Frederik og Prins Henrik modtaget Danmarks Tivoli Forenings hædersmedalje.
Leif Dahlgård drev i mange år familien Dahlgårds Tivoli og blev landskendt i tv-serien af samme navn.
Anders Kronborg som var dirigent på generalforsamlingen udtaler:
»Hele min generation kender Leif Dahlgård, og flere af mine venner kan replikkerne fra tv-serien i søvne. Jeg er glad på Leifs vegne over, at han nu får gøglerkorset«.
Leif er stadig aktiv på markedspladserne og ved byfester, hvor han sælger blandt andet pizza og churros.
Hvad mener du?
Har du en kommentar eller en idé til en artikel, så er du velkommen til at kontakte mig på min mail [email protected]
